70'er kjole til Ella

Jeg er stadig i gang med projekt sommertøj til Ella. Jeg fandt en virkelig skøn sommerkjole på pinterest, lavet med et 70'er Mod præg. Jeg synes den var skøn, og havde der perfekte stof liggende. Mønsteret har jeg selv tegnet ud fra en t-shirt, og så tilpasset det med udskæringer. Udskæringen bagpå blev nok lidt for dyb, og kjolen burde nok lige lægges lidt mere op, men min model er MEGET svær at lokke i tøjet så det bliver som regel på gefuhl, men ellers synes jeg den er vellykket. Jeg valgte at fore den, og Ella synes den var meget behagelig at have på og elskede de små lommer foran.

Lidt sommertøj til Ella.

Med det gode vejr vi har haft de sidste dage er jeg naturligvis begyndt at tænke i sommertøj til Ella. Da hendes klædeskab lige nu primært består af lange bukser og lange ærmer skal der en del nyt ind, og det ka hurtigt blive en kostelig affære, men så er det jo godt at der har været tid og overskud til at få symaskinen frem.

Jeg har for længe siden set et par ufattelig søde shorts på pinterest, og nu var det da oplagt at få syet et par.  Stoffet er rigtig sødt, og købt til et andet formål der aldrig blev til noget. 

Jeg havde ikke et desideret mønster på shorts, men tog et mønster på bukser og kortede bare benet. De eneste ændringer jeg lavede var en afrundning ved sidesømmene og sætte en flæsekant på. Jeg er svært tilfreds med dem, og der skal helt sikket syes flere af samme slags,

Oven på de sidste mange måneder med stor mave på og ventetøj, stod det også på en gennemgang af mit eget tøjskab. Jeg ligger altid det tøj til side som jeg ikke selv kan/vil gå i længere, men kan se en mulig anden anvendelse for. Dette gjaldt også denne gang, med denne nederdel.

Pænt krøller er den, men jeg synes den nederste kant er enormt sød. Jeg har aldrig gået meget med den, da den altid har været lige til den stamme side. Jeg sprættede den fra hinanden, og endte med nok stof til både en top/tunika og en nederdel til Ella. Da jeg åbnede de to syninger i siderne havde jeg to stykker stof på en brede af ca 90 cm.

Nederdelen er lavet af det ene stykke og tog ca 15 min. Jeg klippede stykket til en passende længde, syede stofstykket sammen og lavede en simpel løbegang til elastik. Nemmere gøres det ikke.

Toppen lavede jeg ved at lave et simpelt bærestykke. Jeg valgte at springe over hvor gærdet var lavest da det kom til stropperne. Mit liv er simpelthen for kort til at prøve at vende retten ud på smalle stoftuber - ender altid med et hidsigt anfald. Så for at bevare det gode humør og den gode stemning herhjemme brugte jeg en rest satinbånd jeg havde liggende. 

Set i bagklogskabets klare lys kunne jeg godt have brugt stofstykkets fulde længde til "skørtet", men brugte kun ca 60 cm. 

Så er de første stykker tøj til Ellas sommergarderobe klar, uden det har kostet mig noget som helst andet end tiden bag symaskinen - men det er jo et dejligt sted at være.

En anden slags DIY - lille Nora

Ja der har været stille herinde i et stykke tid. Stilheden har haft den simple årsag at jeg her d. 1/4 fødte en dejlig lille pige. De sidste uger op til fødslen bød ikke på en masse tid til krea projekter, som jeg ellers havde forestillet mig. Ella på valgte at rage diverse sygdomme til sig, heriblandt en lungebetændelse, skoldkopper og en slem omgang influenza, som hun desværre smittede mig med. Ikke sjovt som højgravid.

Men her er hun så den underskønne lillesøster. Og så skal jeg ellers bare nyde min barsel med mand, børn og en masse kreaprojekter.

Fastelavn...en udfordring!

Ella er 3, og de første omgange fastelavn i hendes liv har været totaltstyret af mor her. Henholdsvis mariehøne og prinsesse. Det første købt, det andet nød-syet dagen inden brug, da moren alligevel besluttede sig for at hun ikke skulle være mariehøne 2 år i træk.

I år har hun dog en alder hvor vi kan forklare, og hun kan forstå hvad fastelavn går ud på. Og børnehaven gør da også deres for at forberede dem, hvilket betyder vi har hørt "fastelavn er mit navn..." på repeat de sidste par uger.

Jeg begyndte at snakke kostume med hende. Viste hende forskellige muligheder og hun kom da også med flere gode muligheder, fx løve og tiger. De holdt bare ikke mere end et par timer så var det glemt. Indtil hun en dag sad og så hendes yndlings tegnefilm, mens hun krammende bamsen fra selv samme serie. 

"Jeg vil være Pinkie Pie!!"

Til de uindviede er Pinkie Pie en meget lyserød pony, fra My little Pony. Jeg havde måske 5 minutters panik hvor jeg tænkte, " hvordan i alverden laver jeg en pony?". Ella blev quizzet på kryds og tværs resten af dagen, og hun holdt ved. Hun ville være en pony. De næste par dage holdt det stadig stik, så jeg begyndte min research. Jeg blev reddet af af My little Pony er en kæmpe ting i fx USA, og her sidder der mange kreative hjemmemødre som gerne vil dele deres ideer. 

Jeg fandt denne tutorial som fik hele projektet sat i perspektiv for mig. Det virkede slet ikke uoverskueligt mere. Faktisk rigtig simpelt.

Hun skiftede dog mening undervejs, men heldigvis kun til en anden pony. For Pinkie Pie har altså ikke vinger, men det havde den gule Fluttershy. Og ideen om at få vinger trumfede altså yndlingen.

Jeg ændrede et par ting. Istedet for en todelt dragt syede jeg den som en heldragt. Et mønster jeg havde til rådighed i forvejen, da Ellas bedstemor har syet et par stykker af slagsen til hende. I stedet for fleece til hele dragten, brugte jeg en strækvelour til selve dragten, men stadig fleece til man og hale. Istedet for at lave halen som et bælte, syede jeg den direkte på dragten. 

Jeg er selv meget stolt af resultatet, Ella er også tilfreds, men det bedste er nu vingerne.

Pasta med chorizo

Endelig et madindlæg. Der har ikke været grund til mange af dem på det sidste, da der simpelthen ikke har været den store lyst/energi til at lave en masse i køkkenet.

Jeg laver hver weekend en madplan til den kommende uge, gerne med afsæt i hvad der er på tilbud rundt omkring. I denne uge var der tilbud på chorizo, og er der noget jeg elsker så er det det. Normalt laver vi en pastaret med chorizo, bacon, dåsetomater og pasta. Den er lækker og nem, men også lidt tung, og efterhånden ret brugt. Så jeg ville se om jeg kunne finde på noget lidt andet, og lavede en søgning på Nigella Lawsons hjemmeside efter opskrifter med chorizo. 

Det super ved Nigella Lawsons hjemmeside (udover lækkert og nemt mad) er at det ikke kun er hendes opskrifter derinde, men også brugerens. Og det var sådan en jeg faldt over. 

Nuvist var det ikke helt en ny ret idet den stadig indeholder pasta og tomater, men på en lidt anden måde. Den er simpelthen så nem og hurtig at lave at jeg allerede inden vi smagte proklamerede at hvis den bare smagte ok, så var det en vinder. Den er mere end ok, den er utrolig lækker. Den lidt tunge og kraftige chorizo bliver modspillet rigtig fint af friskheden og letheden i tomaterne. Den kommer nok til at overtage som favoritten når det kommer til chorizo opskrifter.

Ingredienser til 2 pers. 

- chorizopølse ca 125g

- olivenolie, ca et par spsk

- frisk pasta

- 3-4 tomater 

- en håndfuld frisk persille

- salt og peber

Pølsen skar jeg i rustikke stykker og kom dem i min støbejernsgryde. Man kan sagtens bare bruge et fad el. lign. der kan gå i ovnen, men jeg syntes det var smart at bruge noget der kunne rumme hele retten, så det blev blandet samme i den varme gryde. Jeg hældte olien over og satte den ind i en 200 grader varm ovn. 

Jeg satte vand over til kogning af pasta, og mens det kørte skar jeg tomaterne i tern. Blandede tomaterne med persillen som blev hakket og lidt salt og peber. 

Nu var det bare at vente på at pølsen blev lidt sprød og vandet kogte. 

Pastaen kom i vandet, og da den kun skal have få minutter tog jeg chorizoen ud af ovnen samtidig.

Det virker måske som overflod at der skal ekstra olie ved chorizoen inden den går i ovnen, idet den af sig selv afgiver en del, men al den lækre olie ender med at dække pasta og tomater også, men det kan se lidt voldsomt ud, når man lige tager den ud. 

Tomaterne blev hældt i den varme gryde og lige rørt godt rundt, og få minutter efter fulgte den drænede pasta. En hurtig snurretur til den også, så den var dækket af den lækre røde farve fra chorizoen, og velbekomme.