Tutorials

søndag den 30. september 2012

Bacon kylling med mere bacon

Jeg indrømmer at jeg elsker bacon. Og engang imellem må man godt glemme alt om fedtprocenter - i hvert fald herhjemme. Så da jeg stod i dag, men en hel kylling foran mig og tænkte; hvad gør jeg? Var der ikke langt til at tænke på den pakke bacon i køleskabet der ikke var nogen planer for. Retten blev til uden de store overvejelser forinden, men resultatet var suverænt.

Til fik vi kartofler og sovs, og ej at forglemme noget grønt. Jeg må indrømme at vi er sovs og kartofler mennesker herhjemme. Både min mand og jeg nyder det, man da min 2 årige datter synes det er noget af det bedste at få serveret, så får vi det mindst engang om ugen.

Ovnen blev tændt på 250 grader og en lille bradepande med lidt olie i blev sat ind, så den blev varmet godt op.

Kyllingen blev strøet indvendig med salt og peber. Et løg blev skåret i grove tern. 5 skiver bacon blev stegt på en pande, og derefter lagt ind i kyllingen sammen med det meste af løget. Kyllingen blev smurt med en smule olivenolie. En god klat smør ramte panden med baconfedet og da det var smeltet blev der skrabet godt langs bunden for at få alt det gode fri.

Kyllingen blev lagt med brystsiden opad i den lille bradepande. Indholdet af panden blev hældt ud over kyllingen. Kyllingen kom igen i ovnen som blev skruet ned til 200 grader. Den fik 50 min, og hvilede derefter i ca 10 min inden den blev skåret ud.

Kartoflerne blev skrællet og forkogt i ca 10 min. inden de blev taget fra vandet, vendt i lidt olie og salt og så sat ind i bunden af ovnen da kyllingen havde en halv times tid tilbage.Det er simpelthen den mest fantastiske måde at lave kartofler på, og den vi bruger mest. De bliver fantastiske sprøde og flotte udvendig og luftige inden i.

Sovsen var jeg i tvivl om, men det endte med at blive den der giver retten mere bacon. Jeg brugte igen panden som baconen var stegt i. Den fik endnu en klat smør, og da den var smeltet fik den ca 1½ spsk mel. Da det var godt blandet sammen og tykt, kom jeg ca 3 dl. kyllingeboullion ved. På det her tidspunkt var kyllingen færdig i ovnen og den kom op af bradepanden. Væsken herfra blev også hældt i sovsen. Smagte til med salt og peber.

Det grønne blev meget simpelt et brocolli hoved skåret ud i buketter og blanceret.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar