Tutorials

lørdag den 8. februar 2014

DIY sengetæppe - næsten færdigt.




Ja, ved ikke om det kan gå under kategorien "til mig selv", men hælder til det, for jeg er nok den eneste i husstanden som mener at vi manglede et.

For et lille års tid siden fik vi ny seng - uden hovedgavl. Denne lavede jeg så selv i sommers, men først nu er den kommer op. Dvs den har da været oppe før, men ikke rigtig på en holdbar måde - det er den så nu. Og så var det jeg synes der manglede et sengetæppe. 

Fandt en tutorial på pinterest på en kopi af et sengetæppe af mærket Anthropology. Jeg synes det er ret fantastisk, og umiddelbart jo nemt at gå til. Og det er det faktisk også, meget nemt. 

Et link til tutorialen er her.

Vores seng har målene 160 x 200, så jeg gik i Ikea og købte det største lagen uden formsyede hjørner jeg kunne finde, 240 x 260. Fik i går aftes målt alle punkterne ud, og brugte på en halv time i eftermiddags på at twiste alle punkterne og sy hen over snippen, som det kan ses på billedet nedenunder.



Det er ikke helt færdigt, for indtil i dag havde jeg ikke besluttet mig for hvordan det skal afsluttes. I teorien behøves det vel egentligt ikke mere, da lagnet jo allerede har en afsluttet pæn kan rundt, men det er jo tyndt, så vil have en bagside på. Egentligt kunne jeg bare købe et tilsvarende lagen, klippe det til og sy på. Men så fik jeg ideen om at sætte fleece bagpå. Det har jeg gjort med de to patchwork tæpper jeg har lavet, og det er altså dejligt. Den klart billigste løsning, og sikker nemmeste som jeg ser det er endnu en tur i den store blå kasse, som Ella kalder Ikea, købe 2 fleecetæpper til næsten ingen penge, sy dem sammen, klippe dem til, og sy dem på bagsiden. 

Men så skriger sådan en gavl og sengetæppe jo også på puder. 

1 kommentar:

  1. Nej hvor er det flot :-) Det må jeg liiiige se nærmere på, næste gang vi ses. Du har afprøvet noget jeg ikke har.

    SvarSlet