Tutorials

søndag den 21. september 2014

Nyt navn til bloggen

Ja, bloggen har fået nyt navn. Jeg fik en ide med at lave små labels som jeg kan sy på de ting jeg laver, og så var det gamle blognavn pludselig en meget stor mundfuld. Ideen kom da jeg savnede at kunne holde styr på størrelserne i børnetøjet, og så udviklede det sig fra en enkelt lille snip i nakken ad tøjet, til et helt nyt navn til bloggen.
Ideen til navnet kom da min datter på 4, lige så ofte kalder mig for mummy som for mor. Det er takket været Netflix som vi har i den amerikanske udgave, og derfor ikke med dansk tale. Hun skal nok blive en international dame, den lille tøs.

Men videre til labels.
Jeg købte (i dyre domme) noget transferpapir i stof og stil. Det kan fåes en del billigere andre steder på nettet, men min tålmodighed var ikke lige til at vente for længe. 

Udover transferpapir skal man bruge en computer, en printer, bomuldstof (jeg valgte at bruge skråbånd, da det allerede havde dimensionerne til et label) og et strygejern.

Med min mands hjælp fik jeg i et dokument sat navnet op, så der var så mange så muligt, men med en afstand imellem så der var luft til at sy omkring. Jeg kunne få 76, så der er vist til et stykke tid. Dokumenter skal så spejlvendes, og så printes på transferpapiret. 
Jeg klippede derefter på tværs at arket så jeg fik strimler der passede i bredden til skråbåndet, for så at stryge dem på skråbåndet. Når de så er kølet lidt af kan papiret tages af, og presto - labels. 



1 kommentar: